Dyrehaven i Haderslev, Nørskovgårdvej 24, 6100 Haderslev
Haderslev Dyrehave ligger smukt ned mod den vestlige del af Haderslev Dam ved Nørskovgård.
Der går ca. 200 dådyr og 20 krondyr i Dyrehaven, og hvert år fødes der ca. 70 kalve. Der er rige muligheder for at se både krondyr og dådyr, der ofte færdes i flokke og gerne på de åbne sletter. Der er 4 indgange/porte til Dyrehaven og mange stier – også handicapvenlige.
For ikke at skræmme vildtet, anbefales det at man holder sig på disse.
Hindemade (ligger tæt på Dyrehaven)
En gendannet sø omgivet af skøn natur ved Haderslev.
Et fugletårn sydvest for søen giver mulighed for at opleve områdets rige fugleliv – eller bare en god udsigt over søen.
Er det solskin er der mulighed for en smuk solnedgang.